7. april 2011

Læringsstil

 At lære på den bedste måde!

En introduktion til læringsstile

Af  Lena Bostrøm, Sveriges Læringsstilscenter

Bearbejdet til dansk af, Svend Erik Schmidt

 

Hvad er LÆRINGSSTILE? – Tænk hvis du selv kunne vælge……

Forestil dig, at du skal tilegne dig et svært og nyt teoretisk stof. Det kunne være tysk grammatik, et nyt avanceret computerprogram eller EU’s regler for import? Hvordan ser du helst at indlæringen skal foregå? Hvilke behov og krav har du? Vil du først læse teksten, lytte til en forelæser, se det på video, tale og diskutere, eksperimentere eller opleve det i virkeligheden? Har du krav til møbler, belysning, temperatur og baggrundslyd? Vil du arbejde med en eller flere kammerater? Vil du have en omhyggelig, detaljeret introduktion eller bare en oversigt af læreren? Vil du helst lære om morgenen, midt på dagen, om aftenen eller om natten? Har du behov for at bevæge dig af og til? Arbejder du bedre, hvis du får noget at drikke eller spise mens du arbejder? Har du ønsker om, hvordan underviseren skal være? Andet?

Prøv at beskrive, hvad du ville foretrække, hvis du skulle tilegne dig noget nyt og svært stof?

  • Jeg vil………
  • Jeg har brug for……….
  • Jeg vil………..
  • Jeg lærer bedst, når………

Når du begynder at overveje, hvordan du ønsker at indlæringen skal foregå og hvilke behov du har, forstår du sikkert, at alt dette handler om individuelle behov og om personlig stil! Stilles ovenstående spørgsmål til 30 personer får du 30 vidt forskellige svar. Det gælder for både børn, unge og voksne. Vi har forskellige måder at lære på og forskellige behov. Hvad der er vigtigt for hvert individ i indlæringsprocessen kaldes læringsstile. Denne stil er individuel, og heri ligger en stor udfordring for alle, som arbejder med uddannelse, information og kommunikation. Hvis hver enkelt elev eller studerende tillades at arbejde på sin fortrukne måde, vil hun lære mere og måske ændre hele sin indstilling til uddannelse. Desuden vil lærerne få bedre forudsætninger for at lykkes med deres arbejde!

Traditionel undervisning passer visse mennesker og hæmmer andre menneskers muligheder for indlæring. Alle har præferencer og specifikke behov, når de skal tilegne sig svært og nyt stof.

 

Definition af læringsstile

Læringsstile har, ifølge The Dunn & Dunn Learning Styles Model, en direkte anknytning til konkrete undervisningssituationer, og denne model skal ikke forveksles med psykologiske modeller og tests. Modellen har i USA modtaget den udmærkelse, at påvise bedst validitet (den måler bedst, hvad den tilsigter at måle) og reliabilitet (mest troværdig) af uafhængige forskere (de Bello).

Læringsstile defineres som, hvordan et individ koncentrerer sig, behandler og husker nyt og vanskeligt stof. Med professorerne Kenn og Rita Dunns egne ord:

“Learning style, then, is the way each learner begins to concentrate on, process and retain new and difficult information.”

Det nye og vanskelige er et relativt begreb afhængig af niveau og forkundskaber. For én person kan tekniske beskrivelser være det nye og svære, for andre kan ernæringslære være kompliceret at tilegne sig. Det handler om, hvorledes hvert individ ønsker at indlæringssituationen skal være med hensyn til fx miljø, for at han eller hun kan bearbejde og forstå så godt som muligt.

En yderligere definition er følgende:

“Learning style is a biological and developmental set of personal characteristics that makes the identical instructions effective for some students and ineffective for others.”

Det handler med andre ord om, hvordan man individualiserer undervisningen så godt som muligt for at effektivisere læringen. Et andet aspekt er også , at hvis du ved, hvordan du lærer bedst, kan du bedre klare lektier og opgaveløsning.

 

Anvendelsesområder

Disse idéer har haft stor gennemslagskraft rundt om i verden. Mange skoler og uddannelsesinstitutioner arbejder med elevernes individuelle læringsstile som pædagogisk platform. Læringsstile anvendes i alle slags uddannelser: fra mindre børn (førskole) til voksenuddannelser. Flere steder i verden findes specielle Learning Styles Centers, som har tilladelse til at repræsentere St. John’s University. Man kan henvende sig til disse centre for at søge vejledning, indhente oplysninger om forskellige forskningsmateriale og uddannelser.

Sveriges Læringsstilscenter har allerede eksisteret i nogle år (se evt. www.larstilscenter.se)

 

Du kan downloade den helt ny Boström & Schmidt model, som bygger på en neuropsykologisk analyse af Dunn & Dunn-modellen samt hjernebaseret læring.

Gå til download

– Hvilken ny pædagogisk retning er det her med læringsstile?, spørger mange sig selv. Svaret er, at der ikke findes nogen pædagogisk sandhed og at læringsstile i sig selv ikke er en ny pædagogisk retning. Ingen metode fungerer godt for alle. Det handler i stedet om at udvide det metodiske repertoire og at pege på forskellige metoder for elever med forskellige stile. Der findes ingen størrelse som passer alle!

Læringsstile vinder også mere og mere frem i organisationer og virksomheder, som tænker innovativt og ønsker at maximere læringseffekten i deres organisation.

 


 

En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige.

Af konsulent og læringsstilsekspert Svend Erik Schmidt.

Fra mere end 800 videnskabelige forskningsprojekter rundt omkring i det meste af Verden – dog ikke danske, men måske gælder det også her ?  –  ved vi i dag en masse om, hvordan mennesker lærer på forskellige måder, og hvordan man med enkle midler kan få undervisningen til at være både sjovere og mere lærerig på samme tid – for både eleven og læreren.

Det er bare sjældent, at denne viden anvendes tilstrækkeligt konsekvent i arbejdet med børnene i skolen. Mange børn i skolen oplever, at der er stor afstand imellem, det, der er krav om, at de skal lære og det, de har lyst til at lære. Ved at give barnet mulighed for at lære igennem sin stærkeste læringsstil, bliver barnet mere motiveret for at lære, og afstanden imellem kravene til barnet, og det som barnet har lyst til, bliver mindre. Når jeg taler med skolefolk rundt omkring i landet hævder mange, at det der med læringsstile, er da noget de har arbejdet med i mange år. Det er ikke nyt. Men hvis jeg får mulighed for at tale med eleverne eller forældrene er det ofte sådan, at de ikke rigtigt har mærket noget til det.

Denne situation er blevet ganske tydelig for mig i forbindelse med TV2-programmerne ”Plan b” og ”Skolen – verdensklasse på 100 dage”.

Jeg er slet ikke frelst i forhold til læringsstile – men ser det derimod som en metode blandt mange, når undervisningen skal differentieres. Læringsstilene kan således aldrig være målet i sig selv, men snarere udtryk for en  pædagogisk metode med meget stor effekt. Jeg er bestemt ikke tilhænger af ”the american way”, hvor man starter med at finde profilerne hos lærerne – oftest via on-line basserede oversatte amerikanske tests – for herefter at finde elevernes læringsstile – igen ved hjælp af oversatte on-line test – for måske at danne klasser bestående af børn med samme lærinsstilsprofiler samt en lærer magen til.

Hvad ville Grundvig mon have sagt til dette?

Læringsstilene skal sættes ind i en skandinavisk kontekst. Det er det, jeg er optaget af – og har arbejdet på i 10 år. Den styrke, der ligger i, at børnene i en klasse har forskellige læringsstile og møder lærere med lige så forskellige stilarter, styrker tolerancen, respekten for forskelligheder i klassen – og det er meget værdifuldt. Igennem de seneste 10 år  har jeg således i samarbejde med læringsstilsforsker Lena Bostrom og lærer og forfatter Mariane Schmidt forsøgt at sætte læringsstilen ind i en skandinavisk kontekst.

 

Almindelige fejlantagelser om læring

Mere end 35 års forskning i læringsstile har vist, at nedenstående helt almindelige antagelser kun gælder for nogle børn – og slet ikke for alle.

Børn der ikke kan forstå en mundtlig instruktion er mindre intelligente, end dem, der kan.

Alle børn lærer bedst i veloplyste lokaler og beskadiger øjnene, hvis de arbejder i dunkel belysning.

Alle børn lærer bedst, når de sidder på en hård stol ved et bord.

Klasseundervisning er den mest effektive undervisningsform.

Alle børn lærer bedst, når temperaturen i lokalet er omkring 22 C°

Alle børn lærer bedst, når der er ro i lokalet..

Børn, der ikke kan sidde stille er ikke parate til at lære.

Alle børn ærer bedst, når stoffet gennemgås trin for trin.

Ingen børn kan lære noget, hvis de sidder og spiser eller drikker imens.

Alle børn lærer bedst tidligt om morgenen.

 

Forskningen har derimod vist:

Børn lærer på vidt forskellige måder. Nogle børn er god til at modtage en mundtlig instruktion, andre børn har det bedst med skriftlige instruktioner. En tredje gruppe har behov for konkrete materialer, medens en fjerde gruppe har brug for at have kroppen med. Det har intet med intelligens at gøre.

Dunkel belysning får mange børn til at slappe af og føle velbehag, medens stærkt lys ofte stresser børnene og gør dem ukoncentrerede.

Mange børn har svært ved at koncentrere sig, når de skal sidde på en hård stol i længere tid. De har brug for at bevæge sig, når de skal lære noget nyt.

Nogle børn lærer bedst alene, andre lærer bedst i par. Nogle få børn lærer bedst i grupper eller ved klasseundervisning.

Nogle børn lærer bedst i et køligt lokale, medens andre børn lærer bedst i varme lokaler.

Mange børn tænker og husker bedre, når de arbejder i et lokale med musik eller baggrundsstøj.

Mange børn – især drenge- lærer bedst, når de har mulighed for at bevæge sig, mens de lærer.

Mange børn har brug for at vide, hvorfor de skal lære det pågældende stof og de skal kunne se det nyttige i at lære stoffet her og nu, inden de er  motiverede for at gøre det.

En del børn har brug for at drikke eller småspise, hvis de virkelig skal koncentrere sig om at lære.

Mange børn lærer bedst op ad dagen, og en del børn lærer faktisk bedst sidst på eftermiddagen eller om aftenen.

 

Læringsstile – kort fortalt

Forestil dig, at du selv skulle tilegne dig et svært og nyt teoretisk stof. Det kunne være tysk grammatik, et nyt avanceret Computerprogram eller EU`s regler for import.

Hvordan ser du helst indlæringen foregå ? Vil du først læse teksten, lytte til en forelæser, se det på video, tale og diskutere, eksperimentere eller opleve det i virkeligheden ?
Vil du have en omhyggelig detaljeret introduktion eller blot en oversigt af læreren? Har du krav til belysning, temperatur og baggrundsstøj? Vil du helst lære om morgenen, midt på dagen, om aftenen eller om natten?
Har du behov for at bevæge dig af og til? Arbejder du bedre, hvis du får noget at spise eller drikke, mens du arbejder? Har du ønsker om, hvordan underviseren skal være?

Når du begynder at overveje, hvordan din mest effektive indlæring skal foregå og hvilke behov, du har, forstår du sikkert, at alt dette handler om individuelle behov og om personlig stil.

Stilles de ovennævnte spørgsmål til 30 personer, får du 30 vidt forskellige svar. Dette gælder både børn, unge og voksne. Hvad der er vigtigt for hvert individ i indlæringsprocessen kaldes for: Læringsstile. Denne stil er individuel. Dermed ligger der her en stor udfordring for alle lærere som ønsker at hjælpe eleverne i læringssituationen på en hensigtsmæssig måde. Hvis hvert barn får mulighed for at arbejde på sin foretrukne måde, vil barnet lære mere, og måske ændre hele sin indstilling til uddannelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.